Fødslen af det kosmisk maskuline.

• Er vores forståelse maskulinitet og især kongearketypen korrekt?
• Kan man lave ægte mandearbejde uden et fælles visionært projekt?
• Har vi råd til at vente 5 år med at få mobiliseret en visdomsfuld modstemme til det nonsens som dominerer i dag?

Jeg har lyst til at dele nogle tanker om behovet for det kosmisk maskuline og det kosmisk feminine i denne tid –  og vores potentielle rolle i at føde en ny samfundsimpuls. Dette opslag handler således om tre ting: 1. Min forståelse af kongearketypen, 2. behovet for at udvikle os som mænd i konteksten af et visionært projekt hvor der reelt er noget på spil, og 3. menneskehedens aktuelle situation der nærmer sig et afgørende øjeblik.

Kongearketypen

Jeg har mødt mandearbejde i et par forskellige sammenhænge, og haft det lidt blandet med det. På den ene side har jeg haft nogle fantastiske møder med enkelte mænd og mærket betydningen af broderskabet. På den anden side har jeg haft en oplevelse af miljøet som helhed som rummende nogle skævheder, der er svære at italesætte uden at lederskabet føler sig angrebet (i min erfaring).

En observation jeg har gjort mig er at ingen af de ledere af mandearbejde jeg har mødt har haft en kvindelig partner ved deres side, som har givet mig indtryk af, at de selv for alvor har nedfældet og integreret den type kosmisk maskulinitet som vi har brug for. Jeg inkluderer mig selv i den kategori, hvorfor jeg har tøvet med at give mig i kast med mandearbejde.

Det er ikke en kritik af det mandearbejde andre har gjort, for det et godt, smukt og nødvendigt, og vi har ikke tid til at vente til vi fuldt ud kan kanalisere den energi jeg taler om. Men bevidstheden om at det er sådan er vigtig for at have en korrekt målestok for hvad der er brug for at være opmærksom på.

Vi har, som gruppe, forgrebet os groft på jorden, på kvinderne og krænket vores åndelige ophav på enhver tænkelig måde

Som jeg oplever det, har meget mandearbejde afsæt i en længsel efter at være mere magtfuld. Kronhjorte, tigre, ulve og andre kraftfulde dyr bruges som symboler på den kraft den tæmmede mand længes efter at mærke i sine årer. Og det er i visse tilfælde også vigtigt. Men der er også en anden dynamik som er endnu vigtigere: erkendelsen af hvor groft mænd som gruppe har misbrugt deres magt, deres fri vilje og deres seksualitet. Vi har, som gruppe, forgrebet os groft på jorden, på kvinderne og krænket vores åndelige ophav på enhver tænkelig måde under vores rejse her på jorden (og her mener jeg gennem mange, mange liv). Og dette misbrug står stadig i fuldt flor omkring os – og der er ingen magtfuld organiseret bevægelse som bekæmper det.

Skammen og sorgen over dette misbrug ligger i underbevidstheden og bremser os som mænd i at frigøre vores mægtige skaberkraft. Ikke fordi vi er under tøflen derhjemme, men på grund af at vores sjæl holder kraften tilbage fordi vi ikke for alvor er klar til at bære denne kraft. Er man under tøflen er det således oftest en virkning af denne ubalance, ikke en årsag til den.

”Orden, vitalitet og velsignelse” betones traditionelt som hovedegenskaberne ved kongearketypen. Men i min erfaring er den allervigtigste nøgle: Tjeneste. Kongen er en tjener, som inkarnerer offervilje for et højere princip og for rigets åndelige sundhed. Det er denne offervilje som tillader den åndelige kraft at strømme igennem kongen og føde orden, vitalitet og velsignelse. Disse tre er således VIRKNINGER, offervilje og tjeneste er ÅRSAGEN.

Dernæst kommer betydningen af kongen som healer… I bogen “Ringenes Herre” er en sætning, som sjovt nok er udeladt i filmen: ”The hands of the King are the hands of a healer. Thus you shall know the true king”

Jeg mener selv at healing og tjeneste til en højere sag formentlig er de to vigtigste egenskaber som tillader personligheden at kanalisere så meget af kongearketypen igennem sig, som sjælen er i stand til at bære.

Kongearketypen adskiller sig fra magiker, kriger og elsker arketyperne, ved at mens der fint kan være mange magikere, krigere og elskere i samme gruppe, så kan der ikke meningsfuldt være mange konger, i hvert fald ikke mange som bærer kongearketypen i relation til gruppen.

”The hands of the King are the hands of a healer. Thus you shall know the true king”

Den som bærer konge/dronninge arketypen i en gruppe er den som de andre naturligt ”orienterer sig imod”. Og mens der således i en gruppe ikke meningsfuldt kan være mange konger, så kan der uden problemer være mange tjenere som er korrekt orienteret imod gruppens indre strøm. Og DER opstår et fokus som vil tillade kongearketypen at strømme igennem et gruppearbejde, hvilket vi har meget brug for.

Behovet for et fælles projekt

Mandeudvikling i konteksten af selvudviklingsgrupper, er i sin kerne at bruge feminine kvaliteter (nærvær, opmærksomhed, følelsesforløsende terapi og meget andet godt) til at udvikle vores maskuline kerne som er skaberkraft. Der er meget godt ved dette, bl.a. fordi vi virkelig har brug for at kultivere vores feminine sider. Men på et tidspunkt når denne tilgang sin naturlige grænse.

Udviklingen af den inderste maskuline kerne kræver nemlig, at der er noget virkeligt på spil for at den dybere sandhed om hvem vi er, åbenbarer sig. Arketypiske heltemyter handler altid om at rigets skæbne er på spil, og helten må bringe store ofre for at finde sig selv og bringe fred og frihed til riget.

I konteksten af et virkelig betydningsfuldt fælles projekt, kan en anden og dybere form for mandearbejde udvikle sig. Når der er penge, prestige og magtfulde poster på spil, så falder maskerne nemlig og vi får at se hvad folk virkelig er gjort af.

Og der er et projekt lige foran os, som er yderst presserende, næsten umuligt at realisere, og som vitterlig kan redde riget hvis det lykkes. Jeg taler om at skabe et politisk projekt, med et klokkeklart spirituelt fundament, som trækker på en kosmisk vision og hvis inderste kerne består af mennesker, som er i ægte tjeneste til Gaia (det kosmisk feminine), menneskeheden og kosmos (det kosmisk maskuline).

Grunden til at det er så svært at realisere, er at vi alle, som i ALLE, er dybt filtret ind i jordens skidt og møg. Der er INGEN som er fri for de nedrige, smertefulde, mørke indflydelser, som virker igennem planetens legemer og føder så meget lidelse. Og går man(d) ind i et projekt af denne kaliber så vil man blive tvunget til at konfrontere det hele. Men hvis man(d) evner at forbinde sig med den ægte kosmiske skaberkraft, fordi viljen til tjeneste er større end begæret efter magt, sex og penge (og andre begær), så åbenbares en kraft af den anden verden. Ultimativt er denne form for tjeneste den eneste vej til virkelig at realisere kernen i det mandearbejde handler om: at beherske kosmisk skaberkraft.

Har vi råd til at vente 5 år?

Der er folketingsvalg om et år. Det er akkurat tid nok til at kunne mobilisere et politisk parti og stille op. Og hvis vi IKKE formår dette, vil der gå 5 år inden en meningsfuld opposition til det nuværende politiske nonsens kan etableres. Har vi råd til at vente?

Hele jorden befinder sig i en voldsom fødselsproces. Den patriarkalske verdensorden er ved at falde fra hinanden, og noget nyt er ved at fødes. Men den eksisterende orden er meget magtfuld, og det er ikke givet, at en ny sund verdensorden fødes lige med det samme. Så vidt jeg kan vurdere, kan vi risikere flere hundrede års rædselsfuldt biodiktatur, hvis ikke der mobiliseres en betydelig politisk modstand imod elitens dagsordner ret hurtigt. De mørke kræfter som forsøgte at besætte menneskeheden under WW2 er på spil igen, denne gang gennem de store virksomheder og mainstream politikere. Disse aktører er dog primært ubevidste redskaber for kræfter de ikke forstår.

Er det muligt at finde nogle dedikerede få, for hvem tjeneste til kærligheden og Gaia er vigtigere end deres mest dyrebare forestillinger, kæpheste og personlige ambitioner?

Derfor: Der er voldsomt brug for mennesker som er tilstrækkelig i kontakt med dem selv til at kunne indgå i et visionært arbejde med samfundshealing og politisk fornyelse. Det er en opgave som er 50/50 healing og politik. Vi må hver især alkymisere magtens skygger og lære at skabe fra kærlighed (og ikke vrede) for at kunne blive gaiapolitikere og samfundshealere. Og vi må lære at arbejde disciplineret som gruppe og orientere os imod fælles mål, værdier og forståelser.

Kan en sådan bevægelse skabes? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at i øjeblikket virker magtens skygger både gennem autoriteterne og de som kritiserer autoriteterne. Skyggerne kæmper mod skyggerne og alle bliver revet med i kampen.

Er det muligt at finde nogle dedikerede få, for hvem tjeneste til kærligheden og Gaia er vigtigere end deres mest dyrebare forestillinger, kæpheste og personlige ambitioner?

Jeg ved det ikke. Men hvis du mærker at du er en af dem, så har jeg en opgave til dig.